Forside Opskrifter Madvarer Kaffe Øl Teknikker SousVide Register
Menuer Fisk Fjerkræ Kød

Grønt

Tilbehør

Dessert

Brød

Ærtessuppe med sprød coppa/bacon


10-12 personer som forret, giver ca. 2,5 liter.

(Inspireret af Heston Blumenthal at home)

 

  • 200 g coppa (evt. pancetta eller ikke for røget bacon) skåret i små tern

  • 1.200 g svinefond eller hønsefond)

  • 1.350 g frosne ærter
     

  • 100 g smør

  • 1,5 fed hvidløg

  • 120 g skalotteløg i små tern
     

  • Salt og peber
     

  • Mynteolie

    • 25 g mynteblade

    • 100 g vindruekerneolie

Ærtesuppe med coppa
  1. Mynteolie

    1. Skold myntebladene i kogende vand i 20 sekunder og flyt dem straks til en skål med iskoldt vand.

    2. Tag bladene op og tør dem godt.

    3. Blend med olien.

    4. Sigt over i en lille skål/flaske og stil på køl

  2. Pancetta-tern

    1. Rist pancetta-ternene sprøde (180° varmluft i 10 min, eller 6-8 min på en varm pande), og fordel dem på køkkenrulle, så det meste af fedtet kan tørres af. Når ternene er helt kolde kan de evt. gemmes 1 dag i en lufttæt beholder.

  3. Suppe

    1. Fordel de frosne ærter i et lag på køkkenrulle (der suger overskydende væde når de tør op). Det tager 1-2 timer (kan springes over hvis man har travlt).

    2. Smelt 1/3 af smørret i gryden og sauter skalotteløg og hvidløg i 5 min ved middel varme til de bliver gennemsigtige (men ikke brune).

    3. Tilsæt fond, kog op og lad det småkoge i 5 minutter.

    4. Tag 200 g ærter fra til pynt, og tilsæt resten til suppen sammen med resten af smørret. Tag gryden af varmen.

    5. Blend suppen grundigt, evt. ad flere omgange, og si den over i en ren gryde (pres med en grydeske, så mest muligt af ærterne presses med).

    6. Smag til med salt og peber.

  4. Servering

    1. Lun suppen og blend den med en stavblender så den bliver luftig.

    2. Hæld i suppeterrin (eller fordel i tallerkener) og drys med ærter og pancetta-tern.

    3. Dryp lidt mynteolie over.

 
 

© Copyright www.gugge.dk  2001-2024  -  Opdateret 21-08-2024