Forside Opskrifter Madvarer Kaffe Øl Teknikker SousVide Register
Menuer Fisk Fjerkræ Kød

Grønt

Tilbehør

Dessert

Brød

Hummer, kogt


Forret til 4 personer

 

Courtbouillon

Kogt, halv hummer: (1) hale, (2) evt. rogn (ingen her), (3) lever, (4) mave og (5) klo.

  1. Grøntsagerne til courtbouillonen renses, skæres i grove stykker og hældes sammen med krydderier i 4-5 l kogende vand og koger 5-10 minutter.

  2. Hummerne aflives ved at lægge dem (1 ad gangen!) i den kogende bouillon. Kog 5-6 minutter fra vandet koger igen.

  3. Hummerne kommes i isvand 5-10 minutter for at kødet skal sætte sig. Forsøg ikke at rette halen ud: Den skal være krum!

  4. Gentag trin 2-3 med den anden hummer.

  5. Skær hummerne igennem på langs (start ved hovedkrydset og skær med en stor, skarp kniv mod halen).

  6. Mavesækken (4 på billedet) fjernes sammen med evt. tarm (sidder som en sort streg i/over halen - ikke synlig på billedet) - resten kan spises. Leveren (3) smager fint, ligesom evt. sort-rød rogn (2, ikke på billedet) - men halen er selvfølgelig det mest reelle kød.

  7. Kloen knækkes forsigtigt med en hummersaks (eller nøddeknækker) og kødet hives/skrabes ud (brug en hummergaffel eller en kødnål). Kødet i den store klo indeholder en stiv plade, der hives ud.

  8. Kødet skæres evt. i mundrette stykker og serveres straks (bør ikke sættes på køl, det tager smagen).

Serveres sammen med letristet brød og grøn mayonnasie: Bland et presset fed hvidløg og persille/dild med mayonnasien og server i separat skål.

 

OBS. Gem skallerne og lav hummerfond af dem.

 
 

© Copyright www.gugge.dk  2001-2024  -  Opdateret 28-03-2024