-
Tænd oven (200°)
-
Gå laksefileten efter for ben (især ved hovedsiden,
fjernes nemmest med en lille tang) og fjern evt. fedt
ved bugen.
-
Smør fadet og fileten med olien og læg den i fadet
-
Pak fadet ind i to lag alufolie og sæt det i den varme
ovn i 30
min.
-
Tag fadet ud, fjern folien og lad laksen køle lidt af
(5 min) så man kan røre ved den.
-
Fjern forsigtigt skindet, uden at laksen går i stykker.
Placer den igen på fadet, der tørres af og dækkes med køkkenfolie.
-
Sæt en stor gryde over med letsaltet vand.
-
Rør en
mayonnaise.
-
Sellerien skrælles og skæres i 3 x 3 mm stave: Skær
først sellerien i tynde skiver, læg dernæst en stabel skiver over hinanden
og skær dem i tynde strimler.
-
Kom selleristrimlerne i det kogende vand, kog op og kog
yderligere 2 min.
-
Hæld dem i et dørslag og brus med koldt vand i et halvt
min. Ryst al vandet af, og dup dem helt tørre i et rent viskestykke.
-
Bland selleristrimlerne i mayonnaisen og smag til med
salt, peber, sennep og citron - skal være ret syrlig og stærk for at give
modspil til den fede fisk.
-
Læg selleriremouladen rundt
om (evt. på) laksen og pynt med lidt finthakket persille.
Spis godt brød til.