Forside Opskrifter Madvarer Kaffe Øl Teknikker SousVide Register
Menuer Fisk Fjerkræ Kød

Grønt

Tilbehør

Dessert

Brød

Remoulade


Giver ca. 750 g: Nok til 10-12 menneskers tilbehør - men smager godt!!

 

  • 300 g mayonnaise (af 50 g pasteuriserede æggeblommer, 6 g sennep, 2 g salt, 5 g citronsaft og 240 g rapsolie) - brug evt. 150 g mayonnaise og 150 g græsk youghurt/skyr hvis den skal være friskere og mindre fed

  • 100 g salataløg  (eller 75 g almindelige løg)

  • 75 g kapers (hvis du bruger kapers i salt, skal de udvandes MEGET grundigt, så resultatet ikke bliver for salt)

  • 75 g cornichons

  • 30 g (1 lille spsk)  dijonsennep

  • 50 g (1 stor håndfuld) finthakket friske krydderurter, gerne kørvel og estragon (og/eller purløg og bredbladet persille)

  • 200 g blancherede grønsager, gerne gulerod og bladselleri (og/eller evt. selleri, majroe)

  1. Hæld væden fra cornichons og kapers, skyl dem og hak dem fint.

  2. Hak løgene fint.

  3. Gør grønsagerne i stand og skær dem i meget små terninger (2x2 mm) og blancher dem i mikrobølgeovnen (sidste halvdel af tiden kan løgene tilsættes for at gøre smagen mindre skarp). 3-4 minutter i mikroovn for fuld kraft er passende. Lad dem køle af.

  4. Skyl, tør og hak krydderurterne fint og bland det hele sammen med mayonnaisen

  5. Smag til med peber og stil koldt.

Kan holde sig en lille uge i køleskab.

 

Er godt til stegt fisk, f.eks. fiskefrikadeller eller stegt torskerogn.

 
 

© Copyright www.gugge.dk  2001-2024  -  Opdateret 04-02-2024