Forside Opskrifter Madvarer Kaffe Øl Teknikker SousVide Register
Menuerne Fisk Fjerkræ Kød

Grønt

Tilbehør

Dessert

Brød

Klassisk fuldkornsrugbrød


Brød på knapt 2 kg. OBS: Skal startes 1 dag før!

Dag 1

Dag 2

Klassisk rugbrød

Dag 1

  1. Rør surdej, vand og mel godt sammen.

  2. Dæk til og lad stå ved stuetemperatur til næste dag (12-24 timer).

Dag 2

  1. Tag 400 g af surdejen fra dag 1 (gem evt. resten som surdej til næste gang) over i røreskålen.

  2. Tilsæt vandet og rør surdejen ud i det.

  3. Tilsæt mel og salt.

  4. Rør med dejkrog langsomt i 1 min.

  5. Sæt farten lidt op og rør indtil dejen er homogen (ca. 6-8 min).

  6. Smør en 3-liters form med smør, og sæt bagepapirstykker fast på siderne, hvis det ikke er en silikoneform (brødet hænger nemt i, så vær omhyggelig).

  7. Dæk formen med film, der er smurt med smør hvor filmen dækker formens åbning (så brødet ikke hænger i når det hæver).

  8. Lad brødet hæve ved stuetemperatur (2-6 timer) indtil der har dannet sig en håndfuld bittesmå lufthuller i overfladen, og brødet er hævet 10-20%. Giv det ikke længere tid, da det så hæver for meget og toppen vil løftes af under bagningen og give et hul i krummen.

  9. Varm ovnen til 230° varmluft.

  10. Sæt brødet i midten af ovnen og bag i 10 min.

  11. Sæt temperaturen ned til 180° og fortsæt i ca. 1 time (brødets centrums-temperatur skal være 98°).

  12. Tag brødet ud af formen og læg det med bunden opad på en rist og lad det køle helt af. Pak derefter i papir.

  13. Skær først af brødet efter 10-12 timer.

 
 

© Copyright www.gugge.dk  2001-2024  -  Opdateret 21-08-2024