Forside Opskrifter Madvarer Kaffe Øl Teknikker SousVide Register
Menuer Fisk Fjerkræ Kød

Grønt

Tilbehør

Dessert

Brød

Skorzonerrødder med muslinger


4 personer som hovedret

 

Muslingerne

  1. Skrub muslingerne rene og kasser alle der ikke lukker sig eller som er beskadige.
  2. Løgene pilles og hakkes.
  3. I en stor gryde med tætsluttende låg varmes 2 spsk olivenolie til det er meget varmt. Løgene saurteres under grundig omrøring i 1 minut.
  4. Hæld muslingerne i sammen med hvidvinen, læg låg på og kog ved høj varme til alle muslinger har åbnet sig (rør rundt et par gange) - det tager kun 2-3 minutter! 
  5. Hæld lagen over i en lille gryde gennem en sigte med et klæde (der er grus i muslingerne!) - hold muslingerne tilbage med låget - og kog let ind til ca. 4 dl.
  6. Tag låget af muslingegryden og lad muslingerne køle af.
  7. Tag muslingerne ud af skallerne og (kasser dem der ikke er åbne).

Grøntsagerne

  1. Hæld et par skefulde citronsaft i en skål med koldt vand.
  2. Skyl og tør spinaten/salaten (skær evt. salat i strimler)
  3. Skyl, tør og finhak persillen - stil til side.
  4. Pil og hak skalotteløger meget fint - stil til side.
  5. Skræl skorzonerrødderne og skær dem i 5 cm stykke (lidt på skrå) - læg dem straks i citronvandet så de ikke bliver brune af luftens ilt.
  6. Skræl gulerødderne og del dem på midten og skær dem i 1x1 cm stænger på langs.
  7. Fjern evt. brune og indtørrede dele på fennikelen, og snit den i små stykker.
  8. Kom smørret i en stor gryde, tilsæt skorzonerrødder, gulerødder, fennikel og frøene - og sauter 5 minutter under omrøring.
  9. Tilsæt eddike og kog helt væk.
  10. Tilsæt muslingelagen og varm igennem i 2 minutter.
  11. Tilsæt muslingerne og varm igennem i 1 minut under forsigtig omrøring.
  12. Tilsæt 1 spsk fintsnittet citronskal, og smag til med salt og peber.
  13. Vend skalotteløg og persille i - og i sidste øjeblik babyspinat/feldsalat.

Spis ristet brød til.

 
 

© Copyright www.gugge.dk  2001-2024  -  Opdateret 28-03-2024